For få besætter dyre psykiatripladser for særligt farlige

Siden foråret 2018 har landets kommuner brugt millioner af kroner på særlige pladser målrettet farlige psykisk syge patienter. Men 52 ud af 125 senge står fortsat ubrugte hen.

Det skal en ny lov nu ændre på. Det skriver Jyllands-Posten.

Både kommunernes forening, KL, og Danske Regioner har kritiseret de kriterier, patienterne bliver visiteret efter. Derfor bliver de nu justeret.

Hidtil har patienter skullet leve op til i alt seks kriterier for at komme i betragtning til pladserne.

Kriterierne handler blandt andet om farlighed, psykiatrisk diagnose og sociale problemer. Det er også et krav, at patienten lader sig indlægge frivilligt.

Fremover skal bare fire af de seks kriterier opfyldes.

Farlighedskriteriet bliver lempet. Dermed er det ikke kun akut farlige personer, der kan blive indlagt. Det gælder også patienter, som vurderes at kunne blive til fare for andre.

Pladserne er oprettet som reaktion på, at medarbejdere på sociale bosteder har været udsat for vold og trusler og i enkelte tilfælde drab.

Men de skal også bruges, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Det er afgørende både for medarbejderne og patienterne, at pladserne faktisk bliver udnyttet til fulde. Det forventer jeg sker med disse ændringer, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Sidste år blev den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen knivdræbt på bostedet Lindegården. Hun blev stukket ned af en psykisk syg beboer, da hun befandt sig alene i bostedets medicinrum.

Sagen skabte dengang stor debat om farlige beboere på landets bosteder.

Et bredt flertal i Folketinget stemte tirsdag for lempelsen af visitationskriterierne. De nye regler træder i kraft til april.