En del kommuner vil spare penge ved at flytte mange elever med særlige behov over i almindelige klasser.
Tre ud af fire kommuner vil flytte flere elever fra specialklasser til den almindelige folkeskole fra næste skoleår ifølge en rundspørge, Berlingske har lavet.
Det har skabt frygt for, at forældre vil flytte børn fra de almindelig klasser over i privatskoler, skriver avisen.
Forældrene bliver bekymrede over, at deres barn skal få dårligere undervisning i en klasse, hvor der sidder børn, som har dårlig hørelse eller har meget svært ved at koncentrere sig.
I organisationen Skole og Forældre mener formanden Benedikte Ask Skotte, at mange skoler ikke er klar til at tage imod børn med særlige behov.
- Mange skoler er ikke rustet til at modtage specialelever, og det er ikke i orden, at man vil sende specialelever i folkeskolen fra næste skoleår, uden at den er klar til at modtage dem, siger hun.
- Jeg forstår godt forældrenes bekymring, og konsekvensen kan være, at de flytter eleverne i privatskole, siger Benedikte Ask Skotte til avisen.
Formanden for børne- og kulturchefforeningen, Klaus Majgaard opfordrer forældrene til at tage ansvar og indse, at det er godt med mere mangfoldighed i skolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde