EU har udskudt beslutningen om, hvordan medlemslandene indbyrdes skal fordele EU's bidrag til ulandene i forbindelse med klimaforandringerne.
Polens premierminister, Donald Tusk, siger, at fordelingsnøglen først skal besluttes efter klimatopmødet i København til december. Og beslutningen skal være enstemmig, understreger regeringschefen i Polen, der fremhæver sig som et af de mindre velstående lande i EU.
- Detaljerne i mekanisme bliver udarbejdet af en arbejdsgruppe, som gør sit arbejde færdigt efter København, siger Tusk.
- Der er garanti for, at det bliver en god mekanisme, når den kommer ud af enstemmighed, siger premierministeren, som dermed har vetoret over for en ordning, som han finder for dyr for Polen.
- De mindre velstående lande skal betale mindre, siger han.
Donald Tusk er glad for, at EU-landene fredag blev enige om, at medlemslandene skal betale efter deres "realistiske betalingsevne".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned