Danmarks Naturfredningsforening efterlyser fortsat svar på, hvor meget smånatur, landmændene har pløjet ned. Og om kommunerne holder nok øje med landmændene.
Det siger Danmarks Naturfredningsforenings (DN) præsident, Ella-Maria Bisschop-Larsen til en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om forvaltningen af naturbeskyttelseslovens såkaldte paragraf 3-sager.
Miljøminister Karen Ellemann (V) tager rapporten til indtægt for, at kommunerne passer ordentligt på smånaturen. Men det er der ifølge DN ikke belæg for.
- Rapporten medtager ikke udviklingen, efter at braklægningsstøtten til landmændene ophørte i 2008, og hvor vi ved, at der forsvandt meget smånatur, fordi der var overlapninger mellem de braklagte marker og naturområder.
Rapporten undersøger heller ikke, om kommunerne selv tager ud i marken og kontrollere, at paragraf 3-områderne bliver respekteret. Og det, tror jeg, ikke ret mange kommuner gør, siger Ella-Maria Bisschop-Larsen.
Miljøministeren begrunder sin frikendelse af kommunerne med, at de ifølge rapportens sammenligning gør det ligeså godt som de gamle amter.
- De gamle amter gjorde det heller ikke for godt. Så sådan en sammenligning kan vi ikke bruge til noget, siger DN's præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker