Hvis man vil familiesammenføres med en udenlandsk ægtefælle i Danmark, vil foreningen Ægteskab Uden Grænser i kølvandet på stramningen af den nye udlændingelov anbefale folk at flytte til et andet EU-land i en periode.
- Vi vil anbefale alle danskere, der gerne vil have deres ægtefæller til Danmark, at de flytter til et andet EU-land i en periode, så de kan bruge EU-reglerne, når de flytter til Danmark, siger Lars Kyhnau Hansen, der er talsmand for Ægteskab Uden Grænser.
Han mener, at stramningerne vil ramme studerende, som ikke har penge til at stille garantien, der nu hæves fra 50.000 kroner til 100.000 kroner, og at højtuddannede ikke orker de nye regler.
- Jeg tror, at der vil blive færre familiesammenføringer, og jeg tror specielt det skærpede tilknytningskrav vil jage de højtuddannede par væk, fordi det er for bøvlet at opfylde det, siger Lars Kyhnau Hansen.
Det kommer desuden til at ramme børn og børnefamilier, at der i dag blev vedtaget en ny stramning af udlændingeaftalen.
- Man tænker ikke på, at folk har børn. Børnefamilier skal rejse frem og tilbage for at opfylde de her tilknytningskrav, siger Lars Kyhnau Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker