Thailandske kvinder, der flytter til Danmark for at blive familiesammenført, bliver sandsynligvis ikke ramt af de nye stramninger af udlændingeloven, der betyder indførelsen af et nyt pointsystem for familiesammenføring.
Sådan lyder vurderingen fra en thai-dansk forening.
- Det er for de fleste ikke noget problem at kunne dokumentere at have arbejdet mindst to et halvt af de seneste tre år, og så kan man indhente de sidste point ved at bosætte sig uden for udsatte boligområder. Så i princippet ser jeg ikke det helt afskrækkende i det, siger Jens Aage Madsen, der er næstformand i den thai-danske forening Sawasdee.
Mennesker med thailandsk baggrund er ifølge tal fra Udlændingeservice den hyppigst familiesammenførte nationalitet i Danmark.
652 thailændere blev i 2009 familiesammenført, mens der blev givet 440 tilladelser til familiesammenføring for folk fra Tyrkiet.
Kun 98 thailændinge fik afslag på familiesammenføring, mens 468 tyrkere fik afslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker