Foreningen Far: Barselsbonus var alligevel uden effekt
Foto: Steffen Ortmann /Scanpix
Steffen Ortmann /Scanpix
Regeringens nu skrottede forslag om at indføre en økonomisk bonus til familier, hvor far og mor vælger at deles om barselsperioden, havde ikke fået flere mænd på barsel.
Det fastslår formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse, efter at regeringen onsdag har droppet forslaget.
- Vi må ryste på hovedet. Regeringen indfører ikke øremærket barsel, som vi bakkede op om. Og barselsbonussen ville alligevel ikke have virket, siger Jesper Lohse til Ritzau.
Med regeringens retræte foreslår Foreningen Far i stedet en mildere udgave af øremærket barsel.
Indfør ved lov, at mor og far får tre måneders barsel hver, og giv så familierne mulighed for at overføre barsel fra den ene forælder til den anden, lyder rådet til politikerne.
- Det må være den næstbedste løsning. På den måde sikrer man forældrenes frie valg og familiernes retssikkerhed, siger Jesper Lohse.
Han medgiver dog, at det indebærer en risiko for, at arbejdsgivere vil presse eksempelvis nybagte fædre til at give afkald på deres barsel.
- Det er det problematiske ved den ordning, men der ville overenskomsterne kunne få en betydning for nogle. Forslaget vil sikre mange familiers retssikkerhed, hvilket regeringen overser i dag, og det er dybt alvorligt, siger han.
Beskæftigelsesministeren bebuder onsdag overfor DR, at hun på fagbevægelsens opfordring vil undersøge muligheden for, at arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne "kan forhandle sig frem til flere uger med løn til fædre, der holder orlov".
Den løsning møder imidlertid ikke udpræget opbakning hos Jesper Lohse.
- Hvad så med alle dem, der ikke er på en overenskomst. Regeringen laver simpelthen knopskydning i lovgivningen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde