Forlaget People's Press overvejer nu at bede om, at fogedsagen om Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" går om.
Det sker, efter at det kommet frem, at både Jægerkorpset og Hærens Operative Kommando (HOK) i første omgang afviste at stoppe den omstridte bog.
Forlagets advokat, Tyge Trier, understreger, at selv om de lukkede døre under retsforhandlingerne betyder, at han ikke direkte kan kommentere forsvarets beviser for bogens farlighed, så ville han have indkaldt en række af de centrale officerer som vidner, hvis deres vurdering havde været kendt.
- Det er nu tankevækkende, at dermed kunne fogedens vurdering have været helt anderledes, også fordi der kun var en enkelt repræsentant for forsvarsledelsen, der udlagde teksten sammen med statens advokat, siger Tyge Trier.
I præmissen skriver fogedretten, at forsvaret har "sandsynliggjort", at Thomas Rathsacks bog indeholder hemmelige oplysninger om jægerkorpset og allierede styrkers operationsmetoder og udstyr. Det kan skade både soldaternes sikkerhed og Danmarks forhold til Storbritannien, USA og andre allierede lande i Afghanistan, mener retten. Forlaget fik dog medhold i, at bogen kan udgives.
Tyge Trier og forlaget ærgrer sig over, at den viden, som nu er fremme om Jægerkorpset, HOK og Forsvarskommandoens overvejelser og tvivl angående forfatterens bog, ikke kendtes for tre uger siden.
Ifølge Politiken mente jægerkorpsets chef, Michael Hyldgaard, og chefen for operationsdivisionen i Hærens Operative Kommando (HOK), Henrik Sommer, i starten, at bogen kunne udkomme. Men få timer senere skiftede Forsvarskommandoen holdning.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker