Forsinket taxa fra værtshus skyld i manglende opstilling
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det bliver ikke muligt ved det kommende kommunalvalg i Lolland Kommune, at stemme på en tværsocialistisk liste. En forsinket taxa til et værtshus får skylden.
Ansvaret for at få afleveret Lollands Tværsocialistiske kandidatliste lå i hænderne på listens nummer 1 Niels C. F. Rasmussen. Men han kom for sent til rådhuset med underskrifterne. De skulle have været på rådhuset i Maribo sidste tirsdag inden klokken 12.
- Taxaen kom for sent og så punkterede vi oven i købet på vejen fra Nakskov til Maribo, så det var baggrunden for, at vi kom fem minutter for sent med listen, fortalte han forleden til Folketidende.
Og der var noget om snakken.
Formanden for Lolland Taxa, Bjarne Jensen fortæller til Folketidende, at ved nærmere granskning af kørselsbestillingerne fra sidste tirsdag formiddag har det vist sig, at Niels Rasmussen bestilte en taxa klokken 11.09 fra værtshuset Goose Pub i Søndergade i Nakskov.
Bjarne Jensen oplyser, at chaufføren først nåede frem til bodegaen klokken 11.32, og at den derfor kom for sent til Rådhuset i Maribo. Men at taxaen også punkterede, har ikke hold i virkeligheden, fortæller Bjarne Jensen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker