Forsker: Fogh har mistet kontrollen

- Fogh er presset nu. Han starter ud med et angreb og siger, at oppositionen er et eksperiment, og at "jeg har erfaringen". Men selv om uenigheden mellem Dansk Folkeparti og Ny Alliance ikke er kommet frem i lys lue, så ligger den jo og ulmer meget kraftigt. Det har gjort, at V og K er bange for at markere sig alt for stærkt på mærkesager, fordi det vil bringe uenighederne mellem DF og Ny Alliance frem, siger Kasper Møller Hansen.


Fogh står i et dilemma, nu hvor Venstres tilslutning er dykket til 39 mandater mod 52 mandater i det nuværende folketing, mener lektoren.

- Han er på den ene side nødt til at komme på banen nu, fordi han er presset vælgermæssigt. Samtidig står han i dilemmaet: Er det Venstre, der skal gå frem - eller ikke miste så mange stemmer - eller skal han optimere regeringens flertal med støttepartierne?

Dermed gambler han sådan set med regeringsmagten, siger Kasper Møller Hansen./ritzau/




En stor del af forklaringen på Venstres aktuelle bundskraber i meningsmålingerne er, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har mistet enhver kontrol over tingene. Det siger Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Offentliggjort Sidst opdateret