Forsker: Valgdeltagelse tegner pænt
Ved valget til EU-Parlamentet i 2009 skulle vælgerne også tage stilling til at udvide den kvindelige arveret til tronen, og det menes at have trukket mange vælgere til valgurnerne og være en stor del af forklaringen på den flotte valgdeltagelse dengang på 59,5 procent.
Hvis valget også denne gang trækker op imod de 60 procent af vælgerne til, vil det være et flot resultat.
Det vurderer professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet.
- Man skal være varsom med at spå, hvor det ender, men lige nu peger det på, at det kan ende omkring de 60, og det vil være en flot valgdeltagelse, hvis det holder, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.
Interessen for at stemme om, hvem der skal være de 13 danske medlemmer af EU-Parlamentet, lå først på eftermiddagen lige godt et procentpoint lavere end i 2009.
Klokken 14 havde 29,57 af vælgerne stemt mod 30,63 procent på samme tidspunkt i 2009, viser Ritzaus rundspørge klokken 14 til kommuner og valgsteder i hele landet, der repræsenterer 301.292 vælgere.
Denne gang er der ikke tronfølgeloven til at trække vælgerne af huse, så det rigtige sammenligningsgrundlag denne gang er faktisk valgdeltagelsen ved valget til EU-Parlamentet i 2004, påpeger Kasper Møller Hansen.
- Det rigtige sammenligningsgrundlag er 2004, hvor vi ikke havde tronfølgeloven, der trak, siger Kasper Møller Hansen.
I 2004 endte valgdeltagelsen på 47,89 procent, der tangerede den danske bundrekord. Omvendt var valgdeltagelsen i 2009 på 59,5 procent den største nogensinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker