Både dansk og international presse kunne i den forløbne uge fortælle, at der er tre burkaklædte kvinder i Danmark. Men faktisk fandt forskerne bag den omtalte burkaundersøgelse ikke én eneste burkaklædt kvinde i Danmark, skriver Information lørdag.
De har kun fundet kvinder, der anvender den muslimske klædedragt niqab, der dækker den nederste del af ansigtet, men lader øjnene fri.
Det fremgår af den rapport, som forskerholdet afleverede til Indenrigs- og Socialministeriet i november, og som avisen er i besiddelse af.
Den 54 sider lange rapport konkluderer, at et sted mellem 100 og 200 kvinder bærer niqab i Danmark, men at "der nærmest ikke findes burkaer i Danmark".
Flere af forskerne bag rapporten undrer sig over, hvor oplysningerne om de tre burkakvinder kommer fra, for det er ikke fra deres undersøgelse. Men på grund af en fortrolighedsklausul har ingen af de 14 forskere lov til at kommentere undersøgelsen, så længe rapporten ikke er offentliggjort.
Trods manglen på burkakvinder står politikerne fast på, at der skal lovgives på området.
- Antallet af burkaer er ligegyldigt. Det er et spørgsmål om principper, siger ophavsmanden til burkadebatten, Naser Khader (K), til Information.
Og det er Venstre enig i.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet