Ubrugelig eller utilstrækkelig. Reaktionerne på forslagene fra Arbejdsmarkedskommissionen stritter i hver sin retning. Kommissionens forslag skal skaffe 14 milliarder kroner årligt til at finansiere regeringens økonomiske plan frem mod 2015. Både regering og dele af oppositionen skød forslagene ned inden offentliggørelsen, og landets største fagforbund, 3F, slutter sig til den massive kritik. Kommissionen har blandt andet forslået at begrænse adgangen til efterløn og skære ned i antallet af dage, ledige kan modtage dagpenge.
3F's forbundsformand kalder det en hån mod de mange danskere, der har mistet jobbet, at kommissionen nu vil skære i dagpengene.
- Rapporten er ligeså ubrugelig som et par sandaler under en snestorm. Det er helt vanvittigt at snakke om mangel på hænder i en situation med tusinder af fyringer hver uge. Vi har masser af ledige hænder: På Lindø, i SAS, MAN B&W og snesevis af andre virksomheder, der i øjeblikket fyrer. Vi mangler job og uddannelse, siger Poul Erik Skov Christensen i en kommentar til forslaget.
I Dansk Arbejdsgiverforening peger direktør Henrik Bach Mortensen på, at der er brug for reformer her og nu. Men modsat fagbevægelsen vil han have endnu skrappere tiltag end forslagene fra Arbejdsmarkedskommissionen.
- Men der skal endnu mere til, og reformprocessen burde være sat i gang for længst. Vi kan ikke fortsat være et af de mest velhavende samfund i verden, hvis ikke vi får standset den alt for tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på enten efterløn, førtidspension eller andre passive overførselsindkomster, siger Henrik Bach Mortensen efter offentliggørelsen af forslagene.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker