Første tale i Folketinget

Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen og Polfoto/AP.

Sarah Glerup fra Sundby på Lolland, skulle i dag holde tale i folketingssalen for første gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

I formiddags skulle Sarah Glerup, medlem af Folketinget for Enhedslisten og tidligere deltager i X-factor, for første gang skulle tage ordet i Folketingssalen.

Det var med sommerfugle i maven, fortæller hun på sin Facebookside, hvor hun også fortæller, hvad talen skulle handle om.

- Folketinget skal behandle en lov, der giver flere muligheder for at bruge magt over for anbragte børn og unge, skriver Sarah Glerup på Facebook, hvor hun også giver udtryk for sin klare holdning.

- Tilsyneladende synes de fleste partier, at det er en god idé. Personligt tror jeg ikke på, at magt og tvang duer, hvis vi vil opdrage børn og unge til at blive demokratiske medborgere, som søger dialog i stedet for, skriver hun.

Sarah Glerup kom i Folketinget for Enhedslisten den 4. april i stedet for partiets finansordfører Pelle Dragsted, der tager tre ugers selvbetalt orlov for at færdiggøre sin uddannelse.

Tradition tro fik hun en bunke småmønter i hånden fra de andre politikere i salen, da hendes ”jomfruordførertale” var overstået, hvilket hun også delte et billede af på hendes Facebookprofil, hvor hun efterspurgte traditionens oprindelse.

Sarah Glerup er det første handicappede medlem af Folketinget i kørestol nogensinde.