Forsvaret strammer nu sikkerhedsproceduren i forbindelse med brugen af morterer.
Det sker, efter at Forsvarets Auditørkorps har fastslået, at det var tekniske - og ikke menneskelige - fejl som i sidste måned kostede to soldater livet, da et morterrør eksploderede på det militære øvelsesterræn i Oksbøl ved Varde.
Forsvarskommandoen (FKO) oplyser således i en pressemeddelelse, at selv om ulykken ikke måtte kunne ske, så indføres der nu en ekstra kontrol af kontrollen.
De to omkomne soldater var ellers veluddannede og rutinerede og var endda dagen før ulykken blevet kontrolleret af eksperter fra Hærens Ildstøtteskole. Begge fik ved den lejlighed meget fine bedømmelser.
Ulykken skyldes sandsynligvis, at granaten har drejet sig i morterrøret - hvilket har forårsaget eksplosionen - uden at de to soldater har opdaget det.
- Men det vil aldrig kunne fastslås med sikkerhed, da væsentlige dele af bevismaterialet forsvandt ved eksplosionen, skriver FKO.
Forsvaret tog straks konsekvensen af dødsulykken og indstillede brugen af den 60 millimeter lette morter, der eksploderede. Et våben som blandt andet blev benyttet i Afghanistan.
Når de nye sikkerhedsforanstaltninger er iværksat hos de enheder, der har den lette morter, vil dette skydeforbud blive ophævet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker