Forsvaret er i besiddelse af dokumenterne fra WikiLeaks, men vi har fået dem fra USA. Sådan lyder det fra presseofficer i Forsvarskommandoen Jakob Østerbye, efter at WikiLeaks-stifter Julian Assange tidligere på dagen betonede, at organisationen har hjulpet Danmark med dokumenterne.
- Forsvaret er i besiddelse af WikiLeaks-dokumenterne. Vi har dog ikke fået dem fra WikiLeaks selv, men vi har fået dem fra vores tætte allierede USA, siger han.
Den danske regering har tidligere fået nej fra USA til at se alle relevante amerikanske indberetninger, der kan belyse, om danske soldater i Irak har overdraget krigsfanger til myndigheder, som udsætter fanger for tortur.
Det kontroversielle netsted WikiLeaks er parat til at offentliggøre over 250.000 dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste søndag aften, oplyser det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
Magasinet offentliggjorde ved en fejltagelse en artikel, der først skulle have været lagt ud søndag, skriver den norske statsradiofoni, NRK. Inden redaktionen nåede at fjerne artiklen, var indholdet spredt på nettet.
Ifølge artiklen omfatter lækagerne 251.287 telegrammer fra USA's udenrigstjeneste samt 8000 diplomatiske dokumenter. Hovedparten af materialet er fra efter 2004, og meget af det er fra januar og februar i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde