Det danske forsvar går nu tiggergang hos amerikanerne i håb om at kunne få fat i en langt mere sikker mandskabsvogn af typen M-rap. Det skriver Ekstra Bladet.
Amerikanerne har aldrig brugt hverken M113 eller Piranha i krigen i Afghanistan, fordi de allerede i Irak fandt ud af, at de var særdeles sårbare over for vejsidebomber og miner.
- Forsvarets Materieltjeneste undersøger muligheden for at lease, købe eller låne M-raps af amerikanerne. Det er et køretøj, som er et specielt udviklet til at modstå vejsidebomber, siger Flemming Agerskov, chef for langtidsplanlægningen i Hærens Operative Kommando.
Han håber, at aftalen med amerikanerne falder på plads inden årets udgang, men selv hvis det lykkes, forventer Flemming Agerskov fortsat, at en del af de danske soldater skal køre i M113 eller Piranha.
- Det er vores mest udbredte køretøjer dernede, så det vil fortsat være nødvendigt at bruge dem, siger han.
Mere sikre køretøjer har højeste prioritet i HOK. På længere sigt vil forsvaret bestille en helt ny mandskabsvogn med bæltekøretøj til erstatning for den aldrende M113.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker