Forsvarets top skal samles i tidligere finanshovedkvarter
Forsvarets top skal samles i tidligere finanshovedkvarter Foto: POLFOTO/Finn Frandsen
POLFOTO/Finn Frandsen
Civile embedsmænd og officerer skal samles i bygning på Holmens Kanal. Det koster cirka 300 millioner kroner.
Knap 400 civile embedsmænd og officerer skal samles under samme tag, og det vil koste skatteyderne omkring 300 millioner kroner, skriver Berlingske.
Samlingen af Forsvarsministeriets civile embedsmænd og den nu nedlagte Forsvarskommandos militære embedsmænd kræver plads, og Bygningsstyrelsen har til formålet købt den tidligere Hafnia-bygning på Holmens Kanal 9.
Skandinaviska Enskilda Bank, SEB, har solgt bygningen til staten med overtagelse 1. april, og salgsprisen lyder på 225 millioner kroner. Derudover skal staten betale moms plus udgifter på 45 millioner kroner til "særinstallationer", skriver Berlingske.
Det vil også koste mellem 10 til 15 millioner kroner at færdiggøre en modernisering af bygningen, som SEB har haft gang i de senere år.
Trods den attraktive beliggenhed bliver kvadratmeterprisen ifølge avisen dog ikke større end for statens øvrige kontorkvadratmeter i København.
Ifølge en analyse fra Bygningsstyrelsen fra 2013 betaler staten i København i gennemsnit 1227 kroner per kvadratmeter i ren husleje. Kvadratmeterprisen for bygningen på Holmens Kanal bliver 1220 kroner for kontordelen.
Det sammenlagte Forsvarsministerium er resultatet af et politisk forlig i 2014 og skal rumme både den politiske og militære øverste ledelse af forsvaret, ligesom det er tilfældet i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
Parterne ventes at rykke sammen i bygningen ved udgangen af 2016, skriver Berlingske på baggrund af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned