Forsvarskommandoens særlige Wikileaks-hotline, hvor tidligere udsendte soldater skal kunne fortælle om fangemishandlinger eller andre kritisable forhold, er ikke ligefrem glødende.
Siden den særlige telefonlinje - med nummeret 41320240 - blev oprettet i oktober, har der kun været syv henvendelser, oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg.
- De, der har henvendt sig, har i alle tilfælde valgt at oplyse deres navn, skriver forsvarsministeren.
Telefonlinjen skal give danske soldater, som er eller har været udsendt i internationale militære operationer i Kosovo, Irak og Afghanistan mulighed for at fortælle Forsvarskommandoens nye arbejdsgruppe "Task Force Wikileaks" om deres oplevelser.
Arbejdsgruppen undersøger og gennemgår de over 390.000 hemmeligstemplede amerikanske militærdokumenter om Irak-krigen, som netstedet Wikileaks.org har offentliggjort. Det skal skabe overblik over hvilke informationer, der er kommet frem om danskernes fangehåndtering og anvendelse af tolke både i de lækkede dokumenter, fra involverede personer og fra den særlige hotline.
Næste skridt er så at vurdere, om de danske styrker har overholdt gældende regler og om forsvaret har informeret retvisende om forholdene.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde