Forsvaret har endnu ikke fundet ud af, hvad der skal ske med tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen.
Han bad den 4. oktober om at blive "fritaget" fra stillingen som forsvarschef efter afsløringen af, at medarbejdere i Forsvarskommandoen havde fabrikeret en arabisk oversættelse af Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" samt lækket den til pressen.
Ifølge iagttagere var der dog reelt tale om en "trekvart fyring", da hverken forsvarsminister Søren Gade (V) eller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentligt havde ville udtrykke deres tillid til Tim Sloth Jørgensen. Forsvarschefen, som fortalte, at han ikke kunne sove om natten på grund af sagen, forklarede, at det var hans ansvar, at der netop var tillid til forsvaret, og han derfor gik for at genskabe denne.
Siden har der været stilhed omkring den 57-årige nu tidligere forsvarschef, og ifølge Forsvarsministeret er det "uafklaret", hvad der skal ske med ham. Tim Sloth Jørgensen nåede at være forsvarschef i 14 måneder.
Stillingen som forsvarschef er endnu ikke blevet besat.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker