Skandalen om forsvarets arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten" får nu forsvarschef Tim Sloth Jørgensen til at forlade sin post med øjeblikkelig virkning.
Han erkender, at der efter sagen om jægerbogen er blevet sat spørgsmålstegn ved den generelle tillid til forsvaret, og at det i sidste instans er hans ansvar at genskabe tilliden.
- Jeg har derfor besluttet at bede forsvarsministeren om at blive fritaget fra stillingen som forsvarschef, siger Tim Sloth Jørgensen i en skriftlig meddelelse.
Flere politikere og kommentatorer har de seneste dage spekuleret i Sloth Jørgensens afgang, men først søndag kom beskeden om hans exit.
- Den seneste tids begivenheder har selvsagt svækket omverdenens tillid til forsvaret og i særdeleshed Forsvarskommandoen.
Dansk forsvar består af dygtige og professionelle mænd og kvinder, som udfører en række vigtige og krævende opgaver, herunder ikke mindst i Afghanistan, siger den afgående forsvarschef, der allerede ifølge Forsvarskommandoen har pakket sit kontor ned.
Forsvarsminister Søren Gade "beklager", at det måtte komme så vidt.
- Jeg har haft et glimrende samarbejde med Tim Sloth Jørgensen, og jeg beklager, at denne sag har udviklet sig dertil, hvor Tim Sloth Jørgensen ønsker at blive fritaget fra sin stilling som forsvarschef. Jeg vil sige Tim Sloth Jørgensen en stor tak for hans mangeårige virke i det danske forsvar, siger Søren Gade (V) i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned