Selv om prisen for et årtis dansk tilstedeværelse i Afghanistan efterhånden nu løber op i 13 milliarder kroner, mener regeringen stadig, at det har været prisen værd.
- Tallet kan umiddelbart synes stort, og oveni kommer - og det er næsten vigtigere - de menneskelige tab, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) og fortsætter:
- Det er alligevel indsatsen værd, fordi det handler om at varetage Danmarks interesser. I dette tilfælde bekæmpelse af terror. Selv om fjenden ikke lige står ved den danske grænse, er det alligevel en kamp for det samfund, vi gerne vil have her.
Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet står resultaterne netop ikke mål med de mange penge, da Vesten ikke har fået det ønskede demokrati i Afghanistan.
I bedste fald får vi en forhandlingsløsning med de tidligere magthavere, Taliban, lyder vurderingen fra Mikkel vedby Rasmussen.
- Regningen er blevet for stor i forhold til det magre resultat. Det er én af grundene til, at Danmark sammen med USA og Storbritannien trækker sig ud af Afghanistan, siger Mikkel Vedby Rasmussen til Jyllands-Posten.
Forsvarsministeren mener imidlertid, at Danmark ikke har noget alternativ.
- Man kan aldrig garantere noget og slet ikke i de her militære situationer. Og det er svært. Og det er op ad bakke i Afghanistan - og for den sags skyld andre steder, siger Nick Hækkerup til Ritzau og fortsætter:
- Men det modsatte synspunkt, at vi kun skal være der, hvor det er let, ville betyde, at vi kun kunne være udenrigspolitiske engageret i Sverige. Det er jo heller ikke vejen frem.
Mens Venstre betegner indsatsen i Afghanistan som "det mindst ringe alternativ", mener Enhedslisten, at de knap 10 milliarder kroner, som den militære del af indsatsen har kostet, er spildt.
Danmark har siden 2001 ydet 3,3 milliarder kroner i udviklingsbistand til Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned