Forsvarsminister tager stævning i Elbit-sag med ophøjet ro
Der har også tidligere været anlagt sag mod FMI. For eksempel da Danmark købte et F-35, hvor Boeing, der stod bag F-18, ikke fik mulighed for at levere fly til Danmark, siger forsvarsministeren til Ritzau. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den franske våbenproducent Nexter Systems har stævnet Danmark i sagen om indkøb af israelsk artilleri.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tager det med ro, at den franske våbenproducent Nexter Systems har stævnet Danmark i sagen om indkøb af israelsk artilleri for 1,74 milliarder kroner.
- Det er ikke første gang, at der er leverandører, der anlægger sag mod FMI (Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse), siger han.
- Det har der været mange eksempler på gennem de seneste år, og det må køre gennem retten i Glostrup, og så må man afvente udfaldet af det.
Nexter Systems mener, at Danmark har overtrådt EU's regler om ligebehandling og gennemsigtighed i Elbit-sagen.
Den israelske våbenproducent Elbit Systems blev i januar 2023 tildelt milliardkontrakten på levering af 19 artillerisystemer og otte raketkastere.
Nexter Systems havde aldrig afgivet et tilbud på den konkrete ordre på nye våben. Over for Folketinget har FMI og Forsvarsministeriet givet indtryk af det modsatte.
Kun Elbit Systems og koreanske Hanwha Systems var blevet kontaktet af FMI.
Til det siger Troels Lund Poulsen, at det allerede er besluttet, at der skal laves en uvildig undersøgelse af hele forløbet omkring anskaffelse af et nyt artillerisystem, efter at Danmark donerede Nexter Systems til Ukraine.
- Den undersøgelse er færdig her i løbet af foråret 2024, og så må vi forholde os til det spørgsmål, når den undersøgelse slut, siger han.
Den franske våbenproducent har anlagt sagen ved retten i Glostrup, og Troels Lund Poulsen forventer, at den samlet set kan vare flere år.
Det skrev Altinget fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker