Forsvarsminister vil prioritere EU og robust værnepligt i nyt forlig

Den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), erkender, at situationen ikke er helt optimal.

Mens han skal sørge for at få landet et overordnet rammeforlig for Forsvaret, som skal se ti år frem, inden et Nato-topmøde i Vilnius i juli, kommer Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen tilbage som forsvarsminister til august.

Det bliver sidstnævnte, der så skal få detaljerne og investeringsplanerne på plads.

Troels Lund Poulsen siger, at den første investeringsplan skal laves lige efter sommerferien.

- Jeg skal da være ærlig og sige, at det ikke er en optimal situation. Men det er den situation, der er mulig at have.

- I den bedste af alle verdener havde vi jo været der, hvor det er den samme person, der laver forliget og så laver investeringspakkerne, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer, at de to Venstre-løver nok også får tid til at snakke i løbet af juni, når forhandlingerne kører.

Senere på ugen fremlægger han sit oplæg til et forlig, der med et markant løft af Forsvaret ifølge Lund Poulsen vil "indskrive sig i historien", og selv om den praktiske situation ikke er perfekt, erklærer han sig optimistisk.

Han vil ikke løfte sløret for hele sit udspil, men peger på tre større temaer.

Det ene er Danmarks engagement i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. De partier, der skal være med i forliget, skal ifølge ministeren acceptere, at Danmark skal have en "aktiv stemme på europæisk plan".

Dernæst er der ambitionen om en mere robust værnepligt, siger Troels Lund Poulsen. Der skal sikres en større grad af ligestilling, og så skal der være flere værnepligtige.

Sidst - og vigtigst - er selvsagt finansieringen for at nå op på at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2030.

Det kommer med en pris, fastslår han.

Vi kender lidt af den, nemlig afskaffelsen af store bededag, som giver omtrent tre milliarder kroner årligt til statskassen, men at nå målet kræver cirka 18 milliarder.

- Den model, vi lægger på banen, er fuldt finansieret og giver også rum til at prioritere andre ting end kun investeringer i Forsvaret. Det er ikke sådan, at vi lægger op til, at hele råderummet kun bruges på investeringer i dansk forsvar.

- Men det er klart, at det kommer med en pris, når man skal lave så stor en investering.

Spørgsmål: Hvad er det for en pris?

- Det kan jeg ikke huske - eller det kan jeg nok godt. Men det vil du kunne se, når vi fremlægger tallene, siger Troels Lund Poulsen.

Flere har udtrykt bekymring for den model, forsvarsforhandlingerne bygges op omkring, altså rammeforliget.

Bliver det for diffust? Sparkes ting til hjørne? Får man løst de akutte problemer med nedslidte, skimmelsvampbefængte bygninger og manglende soldater?

Troels Lund Poulsen anlægger et andet perspektiv. Han nævner det forsvarsforlig, der gjaldt for årene 2013-2017, hvor kritikken lød, at det tværtom var for detaljeret, og at der var udmøntet penge for langt ned i detaljen.

- Og når der kom budgetoverskridelser, var det svært at håndtere.

- Det er klart, at nogle vil mene, at vi skal have udmøntet det ned i detaljen. Men vi er i en særlig situation, hvor Forsvaret har en udfordring med at få genopbygget sin kapacitet - også i forhold til at få styr på de basale funktioner.

- Derfor bliver man nødt til at have tålmodighed - man kan ikke bare fremlægge en stor masterplan, der bare kører fra dag et. Det tror jeg heller ikke, man er i stand til at absorbere på nuværende tidspunkt.

- At man spiser elefanten i lidt flere bidder, er det bedste for dansk forsvar, slutter Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Dall: Sådan har regeringen fundet de 143 milliarder kroner til Forsvaret