Fortæl hvad der sker
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Formand for Nærsamfund vred på regionen i forbindelse med fremtiden for Nakskov Sygehus.
Formanden for foreningen Nærsamfund, Kurt O. S. Hansen, går i denne tid og bygger en irritation op over Region Sjælland.
Baggrunden er det vestlolliken oplever som en total mangel på kommunikation om, hvad der sker med Nakskov Sygehus i forbindelse med overgangen fra sygehus til sundhedscenter.
- Det er simpelthen utroligt, at det for en forening som vores er umuligt at få svar på, om den telemetri, der er så central for medicinske patienter, den forsvinder eller ej, siger Kurt O. S. Hansen.
- Hvis jeg spørger de ansatte på sygehuset, kan de heller ikke give mig et entydigt svar, siger han.
Telemetri er den elektroniske overvågning af medicinske patienters hjerterytme. Den er foreslået nedlagt fordi AMA-afdelingen, der før hed afdeling 100, nedlægges.
- Jeg har fået en mail fra formanden for sundhedsudvalget i Lolland Kommune om, at telemetrien, så vidt hun er orienteret, flyttes til afdeling 150, siger Kurt O. S. Hansen, der er i tvivl om, hvad han skal tro.
Formanden har fået at vide, at en flytning ville koste en halv million kroner, men han har fra ansatte på sygehuset hørt , at det kan gøres betragteligt billigere.
- Det irriterende er, at regionen da godt kunne oplyse os og den øvrige befolkning om, hvad der sker og hvilken behandling vi kan tilbydes på vores lokale sygehus.
Folketidendes henvendelse til regionen med spørgsmålet om telemetriens fremtid har også været resultatløs indtil nu.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde