Selvom det kun bliver med tre medlemmer, fortsætter den såkaldte kaffeklub sit arbejde med at tale Lolland-Falsters sag på Christiansborg. Og ifølge de tre tilbageværende medlemmer, som alle er gengangere, er der da også rigeligt at tage fat på.
- For selvom kaffeklubben er blevet mindre er opgaverne det ikke, siger Lennart Damsbo-Andersen (A)
På trods af at de tre medlemmer hver især repræsenterer tre forskellige partier – Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti – er de da også forholdsvis enige om, hvad der skal på dagsordenen, når de atter mødes igen ved det noget reducerede kaffebord.
Blandt andet er de alle enige om, at infrastrukturen, uddannelsesområdet, Femernforbindelsen og problemet med oversvømmelser er noget, der skal arbejdes videre med på Christiansborg.
- Det er vigtigt at få sat problemet med praktikpladser på dagsordenen. Vi skal have mulighed for at få dispensation til at lave flere skolepraktikpladser, lyder det blandt andet fra René Christensen (O).
Flere af kaffeklubbens kommende samtaleemner er da gengangere fra den gamle konstellation af klubben. Men det er kun vigtigt at holde politikerne fast på, at der er behov for, at der sker noget på disse områder, lyder det fra medlemmerne.
- Vi skal fortsat have fokus på oversvømmelserne og de følger, der har været i den forbindelse. Vi skal have frem i lyset, hvilke muligheder der er for at få erstatning, og hvordan vi sikrer, at forholdene bliver ordentlige i fremtiden, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Ifølge det tredje medlem Henrik Høegh (V) vil klubben stadig mødes cirka en gang hver anden måned, som de også gjorde tidligere.
- Nu skal der bare kun tre kopper på bordet og lidt mindre kage til, konstaterer han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde