Det er et skridt på vejen at afskaffe efterlønnen. Men det er langt fra nok.
Det siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.
- Danmark har fortsat underskud så langt øjet rækker helt ud i 2050. Derfor skal der flere reformer til. Eksempelvis kan afskaffelse af efterlønnen kombineres med længere arbejdstid, siger Steen Bocian.
Underskuddet bliver på omkring en procent af bruttonationalproduktet i næsten alle årene, og det betyder, at Danmark trods underskud kan holde sig indenfor euro-reglernes tre procents-grænse for underskud.
- Det gør, at gælden og underskuddet bliver mere til at håndtere. Men det betyder også, at vi skal indtille os på, at der ikke kan være den samme vækst i det offentlige forbrug som hidtil, siger Steen Bocian.
Både VK-regeringen og Nyrup-regeringerne har ikke haft styr på det offentlige forbrug. Udgifterne i kommuner, amter - de senere regioner - er steget næsten dobbelt så meget som planlagt.
- Der skal være styr på de offentlige udgifter. Det er forudsætningen for, at underskuddene ikke vokser sig større end den ene procent af BNP, siger Steen Bocian.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde