Forundret over flere ansatte

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Janne Hansen, Venstre

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- Ja, det kan såmænd nok være svært at få øje på. Vi er i hvert fald alle sammen rigtig gode til at få øje på alt det, der er blevet dårligere, efter vi blev en storkommune. Jeg selv er noget forundret over, at der er 300-500 flere ansatte nu, end der var i de seks kommuner før sammenlægningen.

Der er godt nok kommet amtslige opgaver til, men det kan næppe svare til så mange ansatte. Vi kan med al tydelighed ikke læne os godt tilbage og sige, at det virkelig er noget, vi alle har fået gavn af. Den økonomiske krise havde såmænd ramt alle de seks kommuner, men det er klart, at vi skal have kigget grundigt på, hvor og hvorfor der er så mange ekstra ansatte - samt have gennemgået alle kommunale bygninger for at se, om der også her kan ske sammentænkning og rationaler.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- De 6 kommuner er blevet harmoniseret - men de fleste oplever, at alle områder er trukket ned til laveste fællesnævner. Og er det nu også tilfældet? Jeg har ikke det store forkromede overblik - og har nogen det?

I forhold til landsgennemsnittet har vi flere pensionister og førtidspensionister, flere kontanthjælpsmodtagere, flere på sygedagpenge, de ældre ligger flere dage på sygehuset - bare for at nævne nogle af de væsentlige økonomiske udfordringer, vi har. Ligesom alle andre kommuner har vi ligeledes en stor opgave i forhold til børn og unge med særlige behov.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er så naive at tro, at serviceniveauet ligefrem tager et kæmpe hop opad. Men, det kunne være rart, hvis vi får stabiliseret rutsjeturen, får styr på økonomien og herefter kan begynde at investere i forebyggelse.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Det er jeg simpelthen så frustreret over! Det har været et vigtigt mål for mig at lytte til borgerne. Jeg har deltaget i et utal af møder med større og mindre borgergrupper. Jeg har mailet, blogget, snakket i telefon med hundredevis af forældre, elever, medarbejdere og ledere. Jeg har besøgt samtlige af vores skoler og institutioner - og virkelig brugt al den tid, jeg overhovedet har kunnet, for at lytte til borgerne. Og uanset jeg ikke behøver at forsvare andre, så har jeg altså de fleste gange deltaget sammen med andre fra mit udvalg eller fra min gruppe.

Vi møder masser af engagerede borgere. Vi hører masser af velformulerede og uhyre relevante argumenter. Vi ser og mærker ildsjælenes kamp for deres område. Det gør et stort indtryk. Det er bestemt ikke for at lyde kold og kynisk - men vi skal i sidste ende træffe beslutninger, som hænger sammen for hele kommunen og ikke kun enkelte lokalområder. Vi har en kæmpe økonomisk opgave. Og vi SKAL have styr på økonomien, så vi ikke skal blive ved at lave møg beslutninger og ildebrandsslukning!

Endelig bliver jeg nødt til også at sige: At blive hørt er ikke det samme som at få ret! Vi får mange modstridende argumenter og forslag - så lige meget hvad, vil det være umuligt at gøre alle tilfredse. Det er ikke det samme som, at vi ikke lytter!!

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Der er mange af vores beslutninger, jeg har været meget, meget ked af at skulle træffe. Her kan blandt andet nævnes nednormeringerne i daginstitutionerne og på det forebyggende arbejde indenfor børne- og ungeområdet. Det giver simpelthen ikke mening. Vi har økonomisk ikke haft andre muligheder, som det ser ud nu. Men, jeg vil ønske, at vi - når og hvis vi får sikret os et økonomisk råderum - igen kan opnormere i daginstitutionerne og på det forebyggende område.

Jeg håber, at vi ved en grundig gennemgang af ansættelser og nye stillinger siden kommunesammenlægningen samt en ligeså grundig gennemgang af kommunale bygninger kan lave fornuftige rationaler. Herudover skal vi have opbygget en kultur i alle hjørner af vores kommune, hvor vi løbende kigger kritisk på, hvad penge og mandetimer bliver brugt til.