Franciska Rosenkilde er tilbage i Folketinget efter sygdom
Franciska Rosenkilde er vendt tilbage til Christiansborg og sit hverv som politisk leder for Alternativet efter sygdomsperiode, skriver Altinget. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Alternativet ønsker fortsat ikke at fortælle om politisk leders sygdom, men hun er nu tilbage i Folketinget.
Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, er tilbage på Christiansborg efter en periode, hvor hun har været fraværende på grund af sygdom.
Hun vendte tilbage mandag, oplyser partiets pressetjeneste til Altinget.
25. januar skrev Frihedsbrevet, at Franciska Rosenkilde var syg og ikke havde været til stede på Christiansborg i ugevis.
Partiets pressetjeneste bekræftede sygdommen, men ville ikke forklare, hvad det skyldtes, eller hvornår Franciska Rosenkilde ville vende tilbage.
Over for Altinget ønsker partiet fortsat ikke at fortælle om forløbet, men oplyser blot, at hun nu er tilbage.
Franciska Rosenkilde var ikke formelt meldt syg til Folketinget, og derfor har der heller ikke været indkaldt en suppleant.
Under sit fravær missede Franciska Rosenkilde flere vægtige debatter i Folketingssalen.
Det var blandt andet partilederdebatten den 16. januar, og hun var heller ikke til stede til spørgetimen med statsministeren den 23. januar.
På eksempelvis sine sociale medier har Franciska Rosenkilde ikke været aktiv med opslag siden 13. januar.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra Alternativet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker