Den voldsomme kritik af en københavnsk skoles forældremøde uden mænd får københavns overborgmester Frank Jensen til at bakke op om skolen, som forsøger at få muslimske mødre på banen i kampen mod mobning.
- Vi politikere må lade skolelederne udøve deres arbejde, siger den socialdemokratiske overborgmester i en e-mail.
Mødet er kritiseret af både undervisningsminister Bertel Haarder (V), og partiformændene Villy Søvndal (SF) og Pia Kjærsgaard (DF). Frank Jensen maner til ro.
- Der er tale om et kaffemøde for mødre og børn, hvor målene er at tale om nogle konkrete problemer og at bringe nogle flere forældre ind i skole-hjem-samarbejdet, siger han.
Han hæfter sig ved, at forældrebestyrelsen bakker op om mødet, som er en "mødresnak, hygge og spisning".
Den socialdemokratiske ungdomsborgmester Anne Vang bakker også kraftigt op om skolen. Hun angriber Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard for hysteri med deres kritik af mødremødet.
- Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard fører hysterisk værdipolitik i stedet for at koncentrere sig om de konkrete problemer, der er i samfundet, siger Anne Vang.
- Skolen har vurderet, at mødrene skal på banen, og at de ikke møder op, hvis der også er mænd. Det er den virkelighed, skolen lever i - det er dem, der kender forældrene og børnene, skriver Anne Vang i en pressemeddelelse.
- Folketingspolitikerne kender tilsyneladende ikke ret meget til virkeligheden på skolerne, siger Anne Vang.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker