Regeringen tager ikke ansvar i bandekrigen, mener Socialdemokraternes overborgmesterkandidat, Frank Jensen.
Han langer kraftigt ud efter det borgerlige trekløver på Socialdemokraternes kongres.
Socialdemokraten kritiserer Venstres Søren Pind, Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard og den konservative justitsminister, Brian Mikkelsen.
Søren Pind tog på "modbydelig" vis parti i bandekrigen til fordel for rockerne, mener Frank Jensen, der kritiserer Pia Kjærsgaard for at fortælle piger, at de ikke skal drømme om at få et jo i socialcenteret, hvis de bærer tørklæde.
- Her er det op til Socialdemokraterne at sige klart nej. Det er ikke vores vej, tordner Frank Jensen.
Brian Mikkelsen, der har bedt om gode råd per mail i bandekrigen, får også med grovfilen.
- Vi har en justitsminister, hvis eneste svar har været at oprette en email-adresse, siger Frank Jensen, der vil oprette en forebyggende bandeenhed, hvis han bliver valgt.
- Jeg vil gerne påtage mig at stille mig i spidsen for på Rådhuset, at sige, at nu vil vi have stoppet bandekrigen i København, siger Frank Jensen.
Den tidligere justitsminister trak sig helt ud af politik efter nederlaget til Helle Thorning-Schmidt i formandsopgøret i 2005. Men så ringede Thorning.
- Uden tvivl, uden tøven. Jeg er tilbage, siger Frank Jensen, der lover 100 procents opbakning til sin partiformand.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker