Fredericia: Venstremedlem indstillet til eksklusion
Et af de fire Venstre-byrådsmedlemmer i Fredericia, der har forholdt sig kritisk til borgmester Thomas Banke, er nu blevet indstillet til eksklusion af partiet.
Ifølge DR Nyheder har byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen onsdag eftermiddag modtaget en mail fra den lokale Venstre-bestyrelse om, at han ikke længere er velset i partiet.
- Jeg modtog en mail klokken 14.08. Der står: Kære Kenny. På baggrund af din beslutning om at ekskludere borgmester Thomas Banke fra byrådet, indstiller bestyrelsen dig hermed til eksklusion fra Venstre, fortæller Kenny Bruun Olsen til DR Nyheder.
Bruun Olsen og tre andre Venstre-byrødder var blevet truet med eksklusion af partiet, hvis de ikke ændrede deres holdning og støttede borgmesteren, der er vendt tilbage til sit job efter en sygemelding.
Det har de fire nægtet, og tirsdag aften fik de en mail med oplysningen om, at hvis de ikke ændrede holdning inden onsdag klokken 12, ville de blive indstillet til eksklusion.
- Men jeg tror på, at jeg har gjort det rigtige. Og jeg tror på, at vi godt kan komme tilbage igen, hvis vi får opbakning fra vælgerne. Jeg troede faktisk ikke, at det her kunne få så store personlige konsekvenser, siger en rystet Kenny Bruun Olsen til DR Nyheder.
- Nu afventer jeg. Jeg kan se, at jeg skal møde onsdag klokken 18.30. Men der kommer jo en generalforsamling, hvor vi skal dømmes inde eller ude, understreger Kenny Bruun Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned