Det får ikke nogen stor betydning for klimaforhandlingerne, at FN's klimachef, Yvo de Boer, har valgt at stoppe til sommer. Det vurderer i hvert fald klimaminister Lykke Friis (V).
- Jeg tror ikke, at så vigtig en sag som de globale klimaforandringer afhænger af én person, siger Lykke Friis i en skriftlig kommentar.
Selv om Lykke Friis kun har arbejdet sammen med de Boer siden hendes tiltrædelse som minister i november, har hun dannet sig et godt indtryk af klimachefen.
- Vores samarbejde har været godt og konstruktivt, og jeg glæder mig til, at det fortsætter frem til juli, siger hun.
Hollænderens farvel til posten som klimachef har overrasket mange, men for Lykke Friis "kommer det ikke som et stort chok".
Som fortsat formandsland for de internationale klimaforhandlinger frem til det næste COP-møde i Mexico til november skal Danmark og Lykke Friis arbejde tæt sammen med de Boers efterfølger. Ministeren vil dog ikke ud med, hvem hun gerne ser overtage jobbet.
- Jeg har fuld tiltro til, at Ban Ki-moon (FN's generalsekretær, red.) kan finde en højt kvalificeret afløser, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet