Staten er ved at omklamre det frivillige sociale arbejde. Det frygter organisationer som Kirkens Korshær og KFUM's Sociale Arbejde, efter at socialminister Benedikte Kiær (K) fredag har fremlagt en strategi for civilsamfundets indsats for de svageste.
Regeringen vil bruge 100 millioner kroner til sin strategi af den såkaldte satspulje, som er til samfundets svageste.
Det skal regeringen lade være med, lyder det samstemmende fra Kirkens Korshær, Blå Kors og KFUM's Sociale Arbejde, som arbejder for hjemløse, narkomaner og alkoholikere. Staten skal ikke tage penge fra de svageste for at give dem til de svageste.
Bjarne Lenau Henriksen, som er leder af Kirkens Korshær, minder om, at frivilligt arbejde skal netop være frivilligt. Ellers går det ud over det spontane, mener han.
- Vi skal nok selv finde ud af det. Der kommer en form for omklamring af cilvilsamfundet. Staten bruger de frivillige organisationer som instrument til at løse sociale problemer. Der er også en risiko for, at det sker for at få gjort noget arbejde gratis, siger Lenau.
Hos KFUM's Sociale Arbejde mener generalsekretær Lars Rahbek også, at det er underligt, at staten vil styre frivilligheden.
- Det har været folkets og civilsamfundets indsats. Nu vil man styre den i bestemte retninger. Frivilligheden har sin egen kultur, siger han.
Han frygter direkte, at projekter må lukke, hvis der tages penge fra satspuljen for at betale for den langsigtede strategi.
Formanden for Blå Kors, Karl Peter Nielsen, advarer tilsvarende mod, at planen bliver betalt med penge, som skulle bruges til de mest udsatte.
- Man tager med den ene hånd og giver med den anden, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker