Bilister skal passe ekstra meget på sne og isglatte veje, når de kører til arbejde tirsdag morgen. På grund af de seneste dages hårde frost er vejbanerne nu kølet så meget ned, at salten ikke virker lige så effektivt som normalt.
Advarslen gælder hele landet, oplyser Vejdirektoratet.
- Der er kommet mere sne i nat, og frosten har været med til at køle det hele ned. Det arbejder man på at rydde, men vi har meget lave vejtemperaturer, og når der kommer sne oven på, så har saltet ikke en chance for at virke ned igennem det sammenpressede sne, siger Majbrit Strojek, der er vagtchef i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.
Vejsaltet bliver mindre effektivt, når temperaturen i vejbanen kommer ned på omkring minus seks grader. De fleste steder er temperaturen mindst minus fire og enkelte steder helt ned til minus 16 grader.
Det glatte føre fik tirsdag morgen et lastvognstog til at forulykke på Lillebæltsbroen. Uheldet skete i retning Jylland mod Fyn, og der ligger rester af autoværnet på kørebanen. Derfor er venstre spor spærret i retning mod Fyn.
Chaufføren blev klemt fast ved ulykken, men han er uden for livsfare, oplyser TV2 Nyhederne.
Også S-togene er ramt af det kolde vejr. Derfor skal man indstille sig på forsinkelser, hvis man skal med S-tog. Årsagen er is i sporskifter og tekniske fejl på visse tog, oplyser DSB.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker