Frustrationen breder sig blandt oprørslederne i Libyen, mens eneherskeren Gaddafi graver sig ned i hovedstaden Tripoli, og oprøret mister momentum.
Derfor lufter de prodemokratiske rebeller nu muligheden for, at vestlige styrker under FN-banner sætter flyangreb ind mod regeringstropper, der stadig støtter diktatoren.
Det skriver New York Times.
Avisen har talt med flere kilder, som mener, at militær indgriben fra omverdenen komme på tale.
- Hvis det er med FN, er det ikke en udenlandsk intervention, siger Abdel-Hafidh Ghoga, talsmand for "revolutionsrådet", der består af advokater, dommere, akademikere og andre prominente figurer.
Men vestlige flyangreb kan risikere at skade kampen mod Gaddafi, som kan mele sin egen PR-kage og hævde, at Vesten vil besætte Libyen, skriver avisen.
Omvendt kan en humanitær undtagelsestilstand gøre indgriben livsnødvendigt, lyder det fra libyske rækker.
- Hvis han falder under intervention, så er jeg glad, siger en højerestående medlem af revolutionsrådet.
- Men hvis han har tænkt sig at begå en massakre, så er prioriteten at redde mit folk, tilføjer han.
FN's Sikkerhedsråd har allerede vedtaget sanktioner mod Gaddafi-klanen, men der er kun spinkel udsigt til en international militær operation under blå baretter. Rusland og Kina stiller sig på bagbenene.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker