Ude i kommunerne er der ikke meget tillid til, at regeringen kan gøre livet lettere for de offentligt ansatte, når det handler om papirarbejde. I hvert fald hvis man spørger landets kommunaldirektører.
Ritzau har spurgt kommunaldirektørerne om deres forventninger til regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti
om en afbureaukratisering i den offentlige forvaltning.
Af de 59, som har svaret, regner hver tredje - 37 procent - med mere bureaukrati fremover, mens kun 14 procent venter en forbedring med mindre bureaukrati og papirarbejde. Næsten halvdelen af kommunaldirektørerne venter nogenlunde uændret papirarbejde.
Det sker på en dyster baggrund, hvor næsten alle - 93 procent - af kommunaldirektørerne mener, at bureaukratiet er forværret de seneste år. De har svaret ja til spørgsmålet: "Antallet af love og regler i den offentlige administration har været et politisk tema de seneste år. Er der for meget bureaukrati og papirarbejde for offenligt ansatte i din kommune?"
KL's formand, Rudersdals V-borgmester Erik Fabrin, appellerer stærkt til, at Folketinget gennemfører intentionerne om en regelsanering.
- Der er mange regler. Det er en nøgtern, iskold konstatering. Og det er blevet værre trods alle gode udmeldinger fra Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at vi har fået flere regler. Jeg er mindre skeptisk end kommunaldirektørerne med hensyn til fremtiden, siger Erik Fabrin, som opfodrer til, at Folketinget afskaffer en masse regler,
- Samtidig skal man lade være med at indføre nogle nye regler. Så begynder det at batte, siger KL's formand.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker