Fyr Falck og sæt Region Sjælland bag rattet i ambulancen
Foto: Polfot. Arkiv
Polfot. Arkiv
Et større slagsmål om ambulancekørslen er igen på vej i Region Sjælland, fortæller P4 Sjælland.
Socialdemokraterne i Region Sjælland vil lave et forsøg med, at regionen selv rykker ud til de syge i en del af Region Sjælland mens de konservative er indædte modstandere af at eksperimentere med udrykningskørslen.
Socialdemokraten Michael Rex er en varm fortaler for at det offentlige skal give Falck baghjul:
- Undersøgelser både i Danmark og udlandet viser at vi kan gøre det billigere end Falck, siger Michael Rex til P4 Sjælland.
Den konservative Christian Wedell Neergaard er også indædt modstander:
- Vi har både Roskilde Brandvæsen og Falck til at køre vores ambulancer. Det skal regionen holde sig langt fra. Vi har ikke ekspertisen, siger han.
Michael Rex afviser at sporene skræmmer fra dengang Region Sjælland sidst satte Falck fra bestillingen. Et lille svensk redningskorps, Samaritten vandt kørslen i store dele af Region Sjælland. Bagefter viste det sig at selskabet ikke kunne skaffe penge til de mange dyre ambulancer og at svenskerne kun havde ganske få udrykningskøretøjer i hjemlandet. Slukøret måtte Region Sjælland gå tilbage til Falck og bede redningskorpset om at fortsætte.
I forbindelse med budgettet for 2013 fremsætter socialdemokraterne forslaget om, at regionen selv skal køre ambulancer i et udvalgt område af regionen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde