Forsvarsminister Søren Gade (V) har i sidste øjeblik aflyst en luksusjagttur med alt betalt, skriver Ekstra Bladet - der tilføjer, at aflysningen sker "i panik".
Ministeren skulle efter planen onsdag være fløjet med et privatejet jetfly fra en midtjysk lufthavn til en lufthavn nær Loch Ness-søen i Skotland sammen med sine nære jagtven, EU-politiker Bendt Bendtsen (K).
Både fly og det hotel, som politikerne skulle bo på, er ejet af rigmanden, bestyrelsesformand Bo Anders Olesen, hvis virksomheder har hovedsæde på Rørbæk Hovedgaard ved Give.
Søren Gade benægtede ellers i sidste uge over for avisen, at han efter planen skulle på gratisjagt med Bo Olesen i Skotland nu her i efterårsferien. Gade benægtede også at kende Bo Olesen nærmere.
Men ifølge Ekstra Bladet har ministeren flere gange på invitation deltaget i jagter på Bo Olesens jagtarealer omkring Rørbæk Hovedgaard.
Søren Gade og Bendt Bendtsen var så sent som 1. oktober også på jagt i Skotland. Men den tur betalte de to selv. Det var denne jagttur, Søren Gade afbrød før tid, fordi jægerbogskandalen i Forsvarskommandoen udviklede sig yderligere i ministerens fravær.
Skatteyderne betalte dog for hjemtransporten af Søren Gade, fordi han ikke kunne ændre sin allerede privatkøbte økonomireturbillet, oplyser Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker