Politiet kommer efter alt at dømme til at lede længe efter den person, der i 2007 lækkede hemmelige oplysninger om, at der skulle udsendes jægersoldater til Irak.
I hvert fald oplyser forsvarsminister Søren Gade (V) i en mail til TV2 News, at flere hundrede personer i Forsvarsministeriet, forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste kendte til den forestående udsendelse.
Også flere politikere kendte til oplysningerne forud for, at Folketingets Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret, oplyser TV2.
Forsvarsministeren er under kritik for ikke selv at iværksætte en undersøgelse af lækken, men han henviser til politiets undersøgelse.
Lækken er således meldt til politiet, og forsvarsminister Søren Gade har meddelt, at ministeriet vil være behjælpelig, hvis politiet går ind i sagen. Ministeriet har blandt andet sendt listen til politiet over de personer og personkredse, som skønnes at have haft viden om udsendelsen af jægersoldaterne, da oplysningerne blev lækket til pressen.
Søren Gades egen pressechef, Jacob Winther, er blevet udpeget som kilden til, at TV2 kunne fortælle historien om udsendelsen, før nævnet blev orienteret. Det er dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen, der hævder, at Winther er kilden. Men det afviser Winther.
TV2's erfarne Christiansborg-journalist Kaare R. Skou har også sagt, at kilden er placeret i Forsvarsministeriet. Han er siden sendt på afspadsering af TV-stationen, efter at TV2's nyhedschef, Michael Dyrby, offentligt har irettesat ham.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker