Forsvarsminister Søren Gade (V) udstikker ikke en fyreseddel til sin departementschef, Lars Findsen, i kølvandet på skandalesagen om bogen "Jæger - i krig med eliten".
Det fastslår ministeren efter et timelangt møde med forsvarsforligskredsen og departementschefen i Forsvarsministeriet.
- Jeg har fuld tillid til min departementschef. Jeg har en glimrende departementschef, som jeg selv har hentet. Jeg har et godt samarbejde med ham i dagligdagen. Det har jeg i dag, og det har jeg også i morgen. Lad det stå lysende klart, siger Søren Gade.
Søndag ville forsvarsministeren ellers ikke svare på, om Lars Findsen fortsætter på sin post. Men efter at departementschefen havde givet en mundtlig redegørelse over for forsvarsforligskredsen, var der ingen tvivl hos ministeren.
Efter mødet føler Gade, at han har politisk opbakning til at afvente auditørernes undersøgelser, før der bliver draget yderligere konklusioner.
- Det bliver en anden slags undersøgelse end det, der seneste dage har været fremstillet i medierne, sagde ministeren.
Han tilføjede, at auditørerne allerede tirsdag holder møde med Rigspolitiet om sagen.
- Auditørerne får også mulighed for at afhøre civile, fastslog Søren Gade, der venter, at der vil gå flere måneder, før resultatet af undersøgelsen foreligger.
- Derefter kan politikerne så træffe deres konklusioner, tilføjede forsvarsministeren.
Han sagde samtidig, at han selv agter at blive på posten, selv om Socialdemokraterne fortsat kræver hans afgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker