- Jeg har på intet tidspunkt siddet en militærfaglig vurdering overhørig. Det har været en ren militærfaglig vurdering, siger den tidligere minister til TV 2 Nyhederne.
- Det er derfor, man har Forsvarskommandoen. Der træffer man de militære beslutninger, og anbefalingerne bliver sendt til mig som minister, og jeg har også i denne her sag fulgt de anbefalinger, der kom fra den daværende forsvarschef.
Daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensens version af sandheden er ellers en anden.
Han siger til Politiken, at militæret kom med sine input, men at ministeren og militærledelsen efterfølgende vurderede basen til at have stor symbolsk betydning i forhold til opbakningen blandt befolkningen i Danmark.
Derfor forblev basen åben, selv om briterne krævede, at soldaterne blev trukket væk. Ønsket fra briterne om at lukke Armadillo-basen kom i sommeren 2009, men basen blev opretholdt til efteråret 2010.
Men Søren Gade afviser, at han bærer noget ansvar - og at han i øvrigt altid har fulgt de militærfaglige vurderinger, han fik fra Forsvarskommandoen.
- Lad mig slå fast. Der har ikke på noget tidspunkt været noget som helst politisk pres fra briterne mod Danmark, mod mig eller mod regeringen om, at vi skulle rømme Armadillo-lejren.
Fem soldater omkom og 69 blev såret i perioden fra sommeren 2009 til efteråret 2010, da den nye forsvarschef, Knud Bartels, lukkede basen.
- Jeg har lidt svært ved at acceptere, at jeg nu skal gøres ansvarlig for fem soldaters død, siger Søren Gade.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde