Politikere fra oppositionen får ikke mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, når forsvarsminister Søren Gade (V) senere onsdag skal svare Folketinget på spørgsmål om de lækkede oplysninger om udsendelse af jægersoldater.
Det skriver eb.dk.
Enhedslisten og SF har hver stillet Søren Gade to spørgsmål om, hvordan oplysninger om en hemmelig mission for jægersoldater i Irak blev lækket til TV2.
Men ifølge eb.dk har Folketingets præsidium valgt at gøre brug af en sjælden regel, så der ikke bliver mulighed for at stille uddybende ikke-annoncerede spørgsmål til ministeren for andre end den, der har stillet spørgsmålet.
Begrundelsen af, at Folketinget har mange spørgsmål på dagsordenen.
Det er derfor kun Enhedslistens Frank Aaen og SF's Holger K. Nielsen, der kan stille spørgsmål til Gade.
Holger K. Nielsen tror dog ikke, at det er VKO-flertallet i præsidiet, der ønsker at skåne Gade for kritiske spørgsmål.
- Jeg tror ikke, det har noget med Søren Gade at gøre, siger Holger K. Nielsen, der dog ønsker en forklaring fra Folketingets formand, Thor Pedersen (V).
- Det er Thor, der har besluttet det. Det skal vi have en diskussion om i præsidiet, men jeg ville ikke have anbefalet det. Jeg har aldrig oplevet det før, og mener at man skal være meget forsigtig med det, siger Holger K. Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde