Gade stopper som forsvarsminister

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger stoppe som minister. Det sker efter en række meget alvorlige sager i hans ministerium.

Senest har Søren Gade været under voldsom beskydning i den såkaldte lækage-sag, hvor hans spindoktor beskyldes for at have lækket militære hemmeligheder til pressen, skriver Ekstra Bladet.dk.

Desuden har Søren Gade været voldsom kritiseret for hans rolle under balladen om den arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten."

Kilder gætter på, at Gade vælger helt at forlade dansk politik. En anden mulighed er, at han fortsætter som gruppeformand.

Den officielle meddelelse vil efter Ekstra Bladets oplysninger blive givet på Lars Løkkes pressemøde tirsdag.

/ritzau/

Foto: EHRBAHN JACOB/POLFOTO

Forsvarsminister Søren Gade (V) stopper som forsvarsminister. Det meddeles tirsdag på Løkkes pressemøde, erfarer ekstrabladet.dk

Offentliggjort Sidst opdateret