Gades rådgiver ærgrer sig

Jacob Winther, særlig rådgiver for forsvarsminister Søren Gade (V), siger, at han er rigtig ærgerlig over hele episoden. Mailen var blot et af mange svar til journalister i løbet af dagen.

- Vi har i de sidste godt 14 dage fået omkring 50-60 henvendelse om dagen. Jeg sender en mail med linket til den hjemmeside, hvor vi har fået at vide, at den arabiske oversættelse har været. Jeg lægger ikke mærke til, at der i mailen med linket, som jeg har fået af Forsvarskommandoen, også er en fil med selve oversættelsen, siger han.

Jacob Winther understreger, at det sker, efter oversættelsen har været tilgængelig på B.T.'s hjemmeside i et stykke tid.

- Jeg tror, at det allerede dér står klart, at oversættelsen er volapyk, siger han.

/ritzau/

Søren Gades (V) særlige rådgiver, Jacob Winther, siger, at han ikke lagde mærke til, at der i mailen til DR var en fil med oversættelsen af jægerbogen.

Offentliggjort Sidst opdateret