Hvis regeringens genopretningspakke skal igennem Folketinget i sin nuværende form, så kræver det efter alt at dømme oppositionens velsignelse.
Den del af pakken, der handler om at holde satserne for eksempelvis dagpenge og pensioner i ro er nemlig omfattet af det såkaldte satspuljeforlig, som også oppositionen er med i.
- Ja, vi har brug for oppositionen, og vi får nu testet, om oppositionen er økonomisk ansvarlig, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde onsdag.
Regeringen vil derfor indkalde til forhandlinger om pakken torsdag. Oppositionen har endnu ikke klart sagt, om den vil gå med på øvelsen. Men at dømme efter de foreløbige reaktioner virker det usandsynligt.
Lars Løkke Rasmussen svarer dog ikke klart på, om han mener, at regeringen kan og vil gennemføre planen uden oppositionen og om nødvendigt bryde forliget.
- Hvis der er en vilje til at løse det her problem og tage den her udfordring på sig, så kan det lade sig gøre. Hvis der er gået valgkampsmode i det hele, så har vi en udfordring, og så tager vi den derfra, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde