Hvis regeringens genopretningspakke skal igennem Folketinget i sin nuværende form, kræver det efter alt at dømme oppositionens velsignelse.
Den del af pakken, der handler om at holde satserne for eksempelvis dagpenge og pensioner i ro er nemlig omfattet af det såkaldte satspuljeforlig, som også oppositionen er med i.
- Ja, vi har brug for oppositionen, og vi får nu testet, om oppositionen er økonomisk ansvarlig, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Regeringen vil derfor indkalde til forhandlinger om pakken torsdag.
I oppositionen siger SF's gruppeformand, Ole Sohn, at han og SF ikke vil være med til at fastfryse overførslerne.
- Vi vil på ingen måde være med til at ændre på satspuljeforliget, siger han.
Lars Løkke Rasmussen svarer ikke klart på, om regeringen vil gennemføre planen uden oppositionen, om det er tvingende nødvendigt med dens opbakning, og om han er parat til om nødvendigt at bryde forliget.
- Hvis der er en vilje til at løse det her problem og tage den her udfordring på sig, så kan det lade sig gøre. Hvis der er gået valgkampsmode i det hele, så har vi en udfordring, og så tager vi den derfra, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde