Dele af regeringens burkaudspil, som blev præsenteret torsdag, er gammel vin på nye flasker. Udspillet fastslår blandt andet, at offentlige arbejdsgivere med fuld ret kan stille krav til deres ansatte om, at deres ansigt skal være synligt.
Men en sådan regel fastslog daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) allerede i 2007.
Dengang lød det kort og kontant fra Claus Hjort Frederiksen, at muslimske kvinder, der ikke vil give hånd til mænd, eller som bærer muslimsk klædedragt, der skjuler deres ansigt, ikke kan være offentligt ansat.
Faktisk ville han ikke engang lade det være op til den offentlige arbejdsgiver at afgøre. Det var et krav.
- Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på. Eller om de vil vise deres ansigt. Det er bare et krav, sagde han dengang til dagbladet Politiken.
Claus Hjort Frederiksens udtalelser kom i maj 2007, efter at Odense Kommune havde forsøgt at undgå at betale offentligt tilskud til en gruppe forældre, der havde ansat en muslimsk kvinde med niqab som dagplejer. Ifølge ministeren var der altså den gang ingen tvivl om, at offentligt ansatte ikke kunne bære beklædning, der dækkede ansigtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde