Bulgarien får sin EU-kommissær og kommissionsformand José Manuel Barroso får fred.
En velforberedt Kristalina Georgieva modtog kun rosende ord fra Europaparlamentets medlemmer, der rundede onsdagens høring af med en stor klapsalve.
Dermed er alle spillerne på Barrosos kommissærhold reelt godkendt af parlamentet, og resten er en formalitet.
Dagens høring står i skærende kontrast til nedsablingen af den første Bulgarske kandidat, udenrigsminister Rumiana Jeleva, der trak sit kandidatur efter et politisk blodbad af en høring.
Her blev hun blev kastet rundt i manegen af et glubsk parlament, der borede i hendes privatøkonomiske forhold og mente, at hun manglende viden om det emne, hun var udset til at skulle være kommissær for.
Tysk presse havde på forhånd givet hende tilnavnet "Gangsterbruden" på grund af hendes mands påståede forbindelser til den russiske mafia.
Den 56-årige Kristalina Georgieva, der kommer fra en stilling som vicepræsident i Verdensbanken, berørte kun balladen ganske kort under sin egen høring.
- Vi kom ud i nogle usædvanlige omstændigheder. Mine bulgarske medborgere var ikke særlig glade for den drejning tingene havde taget. Og da opringningen kom, følte jeg det var min pligt, svarede hun på spørgsmålet om, hvorfor hun vil være EU-kommissær.
Det er posten som "kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og nødhjælp", der nu som den sidste er faldet på plads. Derfor handlede de fleste af dagens spørgsmål om situationen på Haiti og om, hvordan EU kan forbedre sin nødhjælpsindsats i fremtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker