Regeringens forsvar af de private sundhedsforsikringer smuldrer. Det konkluderer fremtrædende sundhedsøkonomer, efter at tænketanken Cepos har fremlagt en ny analyse, skriver Politiken.
Økonomerne afkræfter dermed et regnestykke, som sundhedsminister Bertel Haarder (V) lagde frem i et læserbrev i sidste uge:
- Sundhedsforsikringer får folk hurtigere tilbage på arbejde efter sygdom, og det sparer samfundet for årlig godt 800 mio. kr. i sygedagpenge. Det mere end opvejer de tabte skatteindtægter på ordningen, skrev ministeren.
Eller med andre ord: Det er en god forretning for os alle, at en murer med dårlig ryg kan komme hurtigt i behandling på et privathospital og hurtigt tilbage på byggepladsen igen.
På den måde sparer statskassen nemlig en masse sygedagpenge. Og så gør det ikke så meget, at statskassen hvert år går glip af flere hundrede millioner kroner, fordi regeringen har fjernet skatten få private sundhedsforsikringer.
Men ministeren tog udgangspunkt i brancheorganisationen Forsikring & Pensions egne tal, der viser, at statskassen sparer 800 millioner kroner i sygedagpenge, fordi folk kommer hurtigere i arbejde igen.
Og det tal er stærkt overvurderet, viser en Cepos-analyse af forsikringerne.
- Analysen fastslår, at sundhedsforsikringerne enten giver en svag økonomisk forbedring eller tæt på nul, alt efter hvilket af de opstillede scenarier man hælder til, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein fra Cepos.
Analysens grundvurdering er, at staten sparer 300 millioner kroner i sygedagpenge. Det er under halvdelen af, hvad forsikringsbranchens egne tal viste.
I det mest pessimistiske scenario giver forsikringerne ligefrem underskud for staten.
- Forsikring & Pension havde en regnefejl, som denne analyse retter op på, siger direktør og professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub